Danmarks højeste elpriser! Men hvorfor?

Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Møller fra Grønnere Elforbrug.

I morgen sætter vi en kedelig danmarksrekord: De højeste elpriser nogensinde på omkring 11 kr/kWh. Men hvordan er vi endt her? Den korte version er:

• Ingen vind og sol i Nordeuropa

• Større forbrug pga. kulden og mørket

• Høje omkostninger ved at starte fossile kraftværker op

Læs videre herunder for en mere detaljeret forklaring.

Hvor kommer de højre priser fra?

At priserne er så høje skyldes primært, at der næsten ingen vindenergi er til rådighed. Det er ikke kun Danmark, der oplever stille vejr – også vores store naboland Tyskland, og andre dele af Nordeuropa, har meget lidt vind i disse dage. Når der ikke er vindenergi til at presse priserne ned, stiger efterspørgslen på fossile brændsler, og det sender elpriserne i vejret.

Vindkraft er typisk den billigste energikilde, der kan presse prisen ned, men når det er vindstille, må vi ty til dyrere kraftværker. Derudover er det koldt, og forbruget af el stiger, når folk bruger mere varme og lys. Resultatet er en situation, hvor udbud og efterspørgsel ikke helt matcher hinanden.

Hvad driver priserne op?

Helt grundlæggende handler det om udbud og efterspørgsel. I eftermiddagstimerne, hvor forbruget topper, bliver kraftværkerne nødt til at starte op for at dække behovet. Opstartsfasen koster virkelig mange penge, så kraftværkerne lægger såkaldte “blokbud” i markedet, der sikrer dem en pris, der dækker opstart og drift. Når vindkraften ikke kan levere billig energi, er det disse dyre opstarter, der sætter prisen helt i top. Det kan fx sagtens koste en halv til en hel million kroner at starte et kulkraftværk op.

Hvad med gaspriserne?

Gaspriserne er faktisk faldet med omkring 10% siden sidste uge, så det er ikke gaspriserne alene, der puster elprisen op lige nu.

Er den grønne omstilling skyld i prisstigningerne?

Nej, tværtimod. Uden vindmøller ville vi opleve disse høje priser hver eneste dag i den kolde tid. De vedvarende energikilder er med til at sænke elprisen, når vinden blæser.

Hvad med kernekraft?

Kernekraft kan på længere sigt være med til at stabilisere energimarkedet, men det tager årtier at få etableret. I mellemtiden er vind og sol hurtigere at opskalere, selvom priserne også vil svinge i et kernekraftbaseret system, hvis ikke man overdimensionerer anlæggene markant.

Hvorfor skal vi leve med svingende elpriser?

Nogle er frustrerede over, at det dyreste kraftværk bestemmer markedsprisen. Men når vi klager over dette, glemmer vi, at samme mekanisme ofte arbejder til vores fordel. Der er mange timer, hvor prisen er langt under, hvad vi egentlig er villige til at betale. Producenterne tjener tit mindre, end forbrugerne ville have accepteret. Når priserne så en sjælden gang bliver rigtigt høje, føles det uretfærdigt for os, men det er samme mekanisme, der normalt holder prisen nede.

Hvem tjener pengene?

De store gevinster i elbranchen kommer fra komplekse energihandler på tværs af Europa – ikke fra spotmarkedet, hvor vores forbrugerpriser fastsættes. Når en elhandler flytter strøm fra fx Malmö til Milano, tjenes der små beløb, som samtidig gavner forbrugerne i modtagerområdet. I 2023 blev der handlet strøm mere end 8,3 milliarder gange på energimarkedet i Europa, og det er dér, de danske elhandlere henter deres indtjening. Det skaber en effektivitet i markedet, som på den lange bane også kommer os forbrugere til gode.

Et kig fremad

Selvom priserne er høje i morgen eftermiddag, forventes de at falde igen allerede natten til søndag. Forståelsen af, hvorfor priserne stiger og falder, kan gøre det lettere at navigere i elmarkedet og hjælpe os med at finde de tidspunkter, hvor prisen er lav. Brug denne viden konstruktivt, og del den gerne, så vi sammen kan skabe overblik i debatten om elpriser.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Møller fra Grønnere Elforbrug.