The Snydekalender - 18. Dec. - Elforbundet Part II

18. dec. 2025

Kan du huske, da vi d. 13. December fortalte om Elforbundets praksis om at skifte kunder over på meget dyre elaftaler? I dag viser vi, hvordan Elforbundet har gjort det fuldstændig unødigt kompliceret at forny sin rabataftale hvert år. Det er nemlig en proces som gør, at rigtig mange falder i fælden og ikke formår at få fornyet deres rabataftale og i stedet ender med at betale ustyrligt mange penge for deres strøm.

Lad tage den helt fra starten: Når man gerne vil være ny kunde hos Elforbundet for allerførste gang, skal kun udfylde nogle få simple informationer og så er du faktisk i gang:

Du er nu kunde hos Vindstød gennem Elforbundet det næste år. Så tænker du nok, at efterhånden som vi nærmer os udgangen af året, så kommer der en officiel varsling fra enten Vindstød eller Elforbundet om, at det er tid til at gentilmelde dig næste års elaftale. Men nej. Du får desværre ingen varsling eller påmindelser.

I stedet er det helt op til dig selv at huske, at det er tid til gentilmelding, når vi når til november.

Men det er vel ganske nemt? Noget med bare at trykke på en “Gentilmeld”-knap og så er det klaret. Nej, gid det var så vel.

I stedet skal du - underligt nok - faktisk starte med præcis samme formular som da du blev kunde første gang, selvom du jo allerede er kunde. Mystisk.

Når du har udfyldt denne formular igen, modtager du en email fra Elforbundet. Her er emnefeltet: “Glæd dig til Danmarks billigste elaftale”. Så nu kan du roligt læne dig tilbage… eller hvad?

Men nej, det er slet ikke tid til at slappe af endnu. Du skal nemlig videre til endnu(!) en formular ved at følge linket i mailen:

Og selvom du allerede er kunde hos Elforbundet, skal du stadigvæk indtaste helt basale oplysninger, som de jo netop har i forvejen. Helt unødvendigt.

Langt mere unødvendigt er det, at du faktisk skal til at grave gamle elregninger frem for at finde frem til de to sidste informationer til formularen:

  • Kundenummer, og

  • Aftagenummer

Igen informationer, som de allerede har. Her går rigtig, rigtig mange mennesker i stå - helt forståeligt.

Hvis du - ganske forventeligt - kommer til at indtaste noget forkert, fx det 18 ciffer lange aftagenummer, får du alligevel vist en bekræftelsesside:

Du får ingen fejlbeskeder på siden og kan nemt ende med at tro, at alt er godt, og at du nu er gentilmeldt næste års elaftale. I stedet får du blot en email adskillige timer senere om, at formularen blev udfyldt forkert. 

Det er svært at kigge på denne proces uden at tænke, om det mon er med vilje, at det skal være besværligt.

Så hvis du har, eller overvejer at få, Elforbundet, så sørg for at være super skarp, hold tungen lige i munden og lav en påmindelse i din kalender - evt. med link til denne artikel ;)


Følg med i “The Snydekalender” hver dag i december for få afsløret, hvordan elselskaber desværre snyder deres kunder. I mellemtiden kan du tjekke, om dit elselskab er en af banditterne - du finder den komplette liste over alle elselskaber og deres tricks i Min Strøm app’en eller på Strømligning.dk.

Denne artikel er udarbejdet af Strømligning.dk og Min Strøm til generel information om elmarkedet, elregninger og typiske problemstillinger, som vi ser hos forbrugere. Indholdet udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk, økonomisk eller anden professionel rådgivning.

Eksempler på “snyd”, “fup”, “skjulte gebyrer” m.v. skal forstås som generelle beskrivelser af oplevede forløb og/eller tolkninger af vilkår, prisstrukturer og regninger. I flere tilfælde er eksemplerne anonymiserede, sammenstillede eller forenklede for at beskytte kunder og virksomheder og for at gøre forklaringen mere forståelig.

Vi tilstræber, at alle faktuelle oplysninger er korrekte på tidspunktet for publicering, men tager forbehold for fejl, udeladelser og ændringer i produkter, priser og betingelser hos elselskaberne. Læsere bør altid kontrollere egne aftaler, prisblade og regninger samt – ved tvivl – søge rådgivning hos eget elselskab, relevante myndigheder, en forbrugerorganisation eller en advokat.

Min Strøm påtager sig ikke ansvar for tab, direkte eller indirekte, som følge af brugen af oplysningerne i artiklen, herunder dispositioner truffet på baggrund heraf.

Mener du, at denne artikel indeholder faktuelle fejl om et produkt, en pris eller en virksomhed, kan du kontakte os. Vi foretager i så fald en konkret vurdering og vil rette eller præcisere indholdet, hvis det viser sig, at oplysningerne er urigtige eller misvisende.

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev 💌