The Snydekalender - 14. Dec. - Manglende produktoplysninger
Dec 14, 2025

Din elaftale kan blive afregnet på to måder:
Acontoafregnet, hvor du betaler forud, eller
Forbrugsafregnet, hvor du betaler bagud.
Desværre er ikke alle elselskaber transparente omkring dette. Tag eksempelvis elselskabet Sef, som ikke fortæller dig, hvordan du afregnes.
Sef beskriver ingen steder, hvilken afregningstype og frekvens du kan forvente at skulle betale i. Er det forbrugsafregnet månedligt? Eller acontoafregnet kvartalsvist? Eller noget helt tredje? Det skriver de ikke, når de præsenterer deres elaftaler:

Måske tænker du, at de så skriver det, når du trykker ‘Læs mere’ lige under Bestil-knappen, men her er der heller ingen information at finde:

MEN - så oplyser de det vel, hvis du trykker på “Bestil”? Nej, desværre.

Her står der bare navnet på den elaftale, du har valgt og ingen udspecificering af afregningen. Det ville ellers være rart at vide.
I Sef’s tilfælde skal du faktisk lægge tre måneders betaling forud for din strøm uden at vide det. Du er nemlig kvartalvis acontoafregnet.
Er det lovligt? Ja, desværre. I Elleveringsbekendtgørelsen er det ikke et krav at afregningen oplyses forud for indgåelse af en aftale. Burde det være et krav? JA! Det synes vi.
Betyder det så, at Sef slet ikke bryder loven? Nej, desværre.
Sef har i bekræftelsesmailen med din kontrakt en beskrivelse, hvor der står at afregningsformen er “Pr. Kvartal”. Men pr. kvartal hvad? De skriver ikke om det er aconto- eller forbrugsafregnet. Så du ved stadig ikke, som kunde, om du betaler forud eller bagud.

Det strider nemlig imod Elleveringsbekendtgørelsen:
§3 Stk. 3. I en kontrakt efter stk. 1 skal der angives følgende:
9) Afregningsform, eksempelvis aconto- eller bagudrettet betaling for faktisk forbrug
Det er en ommer Sef.
Følg med i “The Snydekalender” hver dag i december for få afsløret, hvordan elselskaber desværre snyder deres kunder. I mellemtiden kan du tjekke, om dit elselskab er en af banditterne - du finder den komplette liste over alle elselskaber og deres tricks i Min Strøm app’en eller på Strømligning.dk.
Denne artikel er udarbejdet af Strømligning.dk og Min Strøm til generel information om elmarkedet, elregninger og typiske problemstillinger, som vi ser hos forbrugere. Indholdet udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk, økonomisk eller anden professionel rådgivning.
Eksempler på “snyd”, “fup”, “skjulte gebyrer” m.v. skal forstås som generelle beskrivelser af oplevede forløb og/eller tolkninger af vilkår, prisstrukturer og regninger. I flere tilfælde er eksemplerne anonymiserede, sammenstillede eller forenklede for at beskytte kunder og virksomheder og for at gøre forklaringen mere forståelig.
Vi tilstræber, at alle faktuelle oplysninger er korrekte på tidspunktet for publicering, men tager forbehold for fejl, udeladelser og ændringer i produkter, priser og betingelser hos elselskaberne. Læsere bør altid kontrollere egne aftaler, prisblade og regninger samt – ved tvivl – søge rådgivning hos eget elselskab, relevante myndigheder, en forbrugerorganisation eller en advokat.
Min Strøm påtager sig ikke ansvar for tab, direkte eller indirekte, som følge af brugen af oplysningerne i artiklen, herunder dispositioner truffet på baggrund heraf.
Mener du, at denne artikel indeholder faktuelle fejl om et produkt, en pris eller en virksomhed, kan du kontakte os. Vi foretager i så fald en konkret vurdering og vil rette eller præcisere indholdet, hvis det viser sig, at oplysningerne er urigtige eller misvisende.



