The Snydekalender - 21. Dec. - Skjuler udgifter
Dec 21, 2025

Det er nok hverken første eller sidste gang, vi kommer til at sætte fokus på elselskaber, som ikke tydeligt kommunikerer, hvad du som kunde skal betale for en elaftale. Og i dag er turen kommet til DCC Energi.
DCC Energi har to variable elaftaler med hhv. 11 øre/kWh eller 7,50 øre/kWh i spottillæg.

Det ville i princippet være en fin kommunikation af deres elaftaler, hvis det altså var dét, du kom til at betale som kunde. Men desværre, DCC Energi udelader flere udgifter.
Du finder frem til merudgifterne ved at trykke på den grå tekst ‘Se din pris i detaljer’ i bunden af hver elaftale:

Her kan du pludselig finde frem til, at du også skal betale 0,50 øre/kWh i ‘Handelsomkostninger’ og 1,19 øre/kWh i ‘Balanceomkostninger’. Altså samlet set 1,69 øre/kWh mere end det, de først fortæller i oversigten.
Og valget af navne får det til at lyde som omkostninger til andre end dem selv og noget du ikke kan undgå. Når de fx bruger ord som ‘Balanceomkostninger’, kommer mange sikkert hurtigt til at tænke, at det går til sådan noget som Energinet.
Men det er penge, du betaler til DCC Energi, så der er et lovmæssigt krav om, at du får oplyst disse gebyrer. Det hjælper ikke at bruge magiske ord og tro, at de ikke behøver at overholde lovgivningen.
Gives der dispensation for varslingspligt i loven ved brug af ord som ‘variabel’? Nej! Elselskabet har markeret “Balanceomkostning” som variabel fordi de tilsyneladende ikke vil varsle prisstigninger for denne omkostning.
I så fald ender vi altså på henholdsvis 18,69 øre/kWh og 15,19 øre/kWh i spottillæg - en stigning på 70% ifht. hvad man først bliver præsenteret for.
Av.
Følg med i “The Snydekalender” hver dag i december for få afsløret, hvordan elselskaber desværre snyder deres kunder. I mellemtiden kan du tjekke, om dit elselskab er en af banditterne - du finder den komplette liste over alle elselskaber og deres tricks i Min Strøm app’en eller på Strømligning.dk.
Denne artikel er udarbejdet af Strømligning.dk og Min Strøm til generel information om elmarkedet, elregninger og typiske problemstillinger, som vi ser hos forbrugere. Indholdet udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk, økonomisk eller anden professionel rådgivning.
Eksempler på “snyd”, “fup”, “skjulte gebyrer” m.v. skal forstås som generelle beskrivelser af oplevede forløb og/eller tolkninger af vilkår, prisstrukturer og regninger. I flere tilfælde er eksemplerne anonymiserede, sammenstillede eller forenklede for at beskytte kunder og virksomheder og for at gøre forklaringen mere forståelig.
Vi tilstræber, at alle faktuelle oplysninger er korrekte på tidspunktet for publicering, men tager forbehold for fejl, udeladelser og ændringer i produkter, priser og betingelser hos elselskaberne. Læsere bør altid kontrollere egne aftaler, prisblade og regninger samt – ved tvivl – søge rådgivning hos eget elselskab, relevante myndigheder, en forbrugerorganisation eller en advokat.
Min Strøm påtager sig ikke ansvar for tab, direkte eller indirekte, som følge af brugen af oplysningerne i artiklen, herunder dispositioner truffet på baggrund heraf.
Mener du, at denne artikel indeholder faktuelle fejl om et produkt, en pris eller en virksomhed, kan du kontakte os. Vi foretager i så fald en konkret vurdering og vil rette eller præcisere indholdet, hvis det viser sig, at oplysningerne er urigtige eller misvisende.



